Sofie Linde løfter samtalen om unges mentale trivsel

Sofie Linde har i flere år været en markant stemme i den danske offentlighed. Hun er først og fremmest kendt som tv-vært og mediepersonlighed, men hendes offentlige bidrag rækker også ind i samtaler om magt, grænser, arbejdskultur og den måde, mennesker møder hinanden på. Den rolle kan være vigtig, når emner som unges mentale trivsel skal diskuteres åbent og ansvarligt.

Samtidig bør hendes rolle forstås rigtigt. Sofie Linde er ikke en erstatning for læger, psykologer, rådgivere eller andre fagpersoner. Hendes betydning ligger især i at være en synlig formidler, der kan være med til at gøre svære emner mindre tabubelagte og få flere til at lytte til hinandens erfaringer.

Fra mediedebat til bredere samtaler om trivsel

Da Sofie Linde i 2020 fortalte offentligt om en oplevelse af seksuel chikane og magtmisbrug i mediebranchen, satte det gang i en omfattende dansk debat. Samtalen handlede ikke kun om én persons oplevelse, men også om arbejdspladskultur, ansvar og de konsekvenser, det kan have, når mennesker føler, at de ikke kan sige fra.

For unge kan sådanne offentlige samtaler have betydning. Mange møder i skole-, uddannelses- og arbejdsliv situationer, hvor de skal finde deres egne grænser og vurdere, hvem de kan gå til med problemer. Når kendte personer fortæller om sårbare eller vanskelige erfaringer, kan det skabe genkendelse. Det kan også gøre det lettere for andre at sætte ord på noget, de ellers har gået alene med.

Unges mentale trivsel kræver mere end synlighed

Synlighed er dog kun ét element i arbejdet med mental trivsel. Unge har brug for trygge fællesskaber, voksne der tager dem alvorligt, og adgang til relevant hjælp, når problemerne bliver for store til at håndtere alene. Det gælder blandt andet ved vedvarende tristhed, stærk uro, ensomhed, søvnproblemer, pres eller oplevelser af krænkelser.

• At lytte uden straks at bagatellisere eller komme med hurtige løsninger.
• At tage tegn på mistrivsel alvorligt, også når den unge har svært ved selv at forklare, hvad der sker.
• At skabe klare og trygge rammer i familier, skoler, foreninger og på arbejdspladser.
• At gøre det tydeligt, hvor man kan få professionel hjælp.

Det er også vigtigt at undgå en forsimplet fortælling om, at unge alene skal lære at være mere robuste. Trivsel påvirkes både af den enkeltes situation og af de fællesskaber og institutioner, som omgiver personen. Derfor har voksne, ledere, undervisere og beslutningstagere et ansvar for at forebygge utryghed og reagere, når nogen har brug for støtte.

En offentlig stemme med både muligheder og begrænsninger

Kendte personer kan være med til at flytte grænserne for, hvad der bliver talt om offentligt. De kan sætte fokus på oplevelser, som ellers risikerer at blive overset, og de kan vise, at det ikke er skamfuldt at bede om hjælp. Men offentlig omtale kan ikke stå alene. Personlige fortællinger er ikke nødvendigvis dækkende for alle unges liv, og de bør ikke bruges til at stille diagnoser eller drage sikre konklusioner om andre mennesker.

En ansvarlig debat bør derfor rumme flere perspektiver. Unge skal kunne fortælle om deres erfaringer uden at blive presset til at dele mere, end de ønsker. Samtidig skal offentligheden være opmærksom på, at omtale af svære emner kan påvirke mennesker, der selv står i en sårbar situation. Respekt for privatliv, samtykke og grænser er afgørende.

Hvor man kan søge hjælp

Hvis en ung oplever alvorlig mistrivsel, bør vedkommende tale med en betroet voksen, egen læge eller en relevant rådgivning. Skolen, uddannelsesstedet eller kommunen kan også hjælpe med at finde det rette tilbud. Sundhedsmyndighedernes information og de regionale sundhedstilbud kan give vejledning om, hvor man skal henvende sig.

Ved akut fare, alvorlig selvskade eller selvmordstanker skal der søges akut hjælp hos fagpersoner eller officielle akuttjenester. Ring 112 ved livstruende situationer. Uden for egen læges åbningstid kan den regionale lægevagt eller Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden kontaktes efter de gældende regionale retningslinjer. Det er vigtigt ikke at stå alene med en akut situation.

Samtalen skal følges af handling

Sofie Lindes offentlige rolle viser, hvordan en synlig person kan være med til at åbne en større samtale om grænser, ansvar og menneskers trivsel. Den varige forskel skabes dog først, når samtalen følges af handling: bedre opmærksomhed på mistrivsel, trygge fællesskaber og adgang til kvalificeret hjælp.

Unge skal ikke forventes at løse alvorlige problemer alene. De skal mødes med respekt, tages alvorligt og hjælpes videre til de fagpersoner og officielle tilbud, der har ansvar for at vurdere deres situation. Det er en fælles opgave for familie, institutioner, medier og samfund.